Skuespilhusets café og restaurant Ofelia er åben for alle – både turister, teatergæster og forbipasserende. Her kan du nyde en kop kaffe og læse avisen i caféen eller opleve en gastronomisk middag. Med en af Københavns bedste beliggenheder, direkte ved vandet, byder Ofelia også på hjemmelavede cocktails, kolde fadøl og meget mere.